|
|
|
Fjordvang er for alle - vi respekterer de forskellige forudsætninger, eleverne møder med. Vi kræver dog, at du som elev er positiv og åben over for skolen og vore væreregler samt, at du kan følge undervisningen. Du behøver ikke være dygtig i alle fag, men du skal have lyst til at blive bedre, og du skal være villig til at gøre en indsats.
|
|
Vi tror, at mødet med dét menneske, du aldrig ville drømme om at opsøge, kan være det møde, du får allermest ud af og aldrig glemmer.
Derfor er vi også stolte af at kunne præsentere en skole, der via sin bredde og alsidighed kan rumme forskellige typer unge med mange forskellige interesser - mangfoldighed i topklasse.
|
|
Vi tror også, at ting udvikles bedst i et forpligtende fællesskab - et fællesskab med rammer præget af et positivt livssyn. Vi er sammen om at få tingene til at fungere - det medfører ansvar og pligter, men det giver til gengæld en masse gode oplevelser og en god fornemmelse af at være en uundværlig del af fællesskabet.
|
|
|