Undervisning - 10. årgang


For elever i 10. årgang

For os er 10. årgang ikke noget, der afslutter grundskolen, men begyndelsen på noget nyt - begyndelsen på elevernes videre ungdomsuddannelse.
For at gøre 10. årgang værdifuld og udviklende både fagligt og menneskeligt har vi gennem flere år udviklet to anderledes 10. klasser.
For os er 10. årgang ikke noget, der afslutter grundskolen, men begyndelsen på noget nyt - begyndelsen på elevernes videre ungdomsuddannelse.
Vore to anderledes 10. klasser er som nævnt udviklet over en del år og fremstår absolut som gode og spændende alternativer til den gamle FS10 klasse. Vi får mange positive tilbagemeldinger fra både elever og forældre samt ikke mindst fra de respektive skoler/erhvervsuddannelser, som eleverne vælger efter Fjordvang.


Den ene klasse - FUture - er for boglige stærke elever, der ønsker et anderledes skoleår, hvor der fokuseres på kompetencer som at ”studere”, at formidle og at arbejde projektorienteret. Eleverne forberedes på forskellen på at være elev og studerende og derved fremme studie- og uddannelsesparatheden til videre studier som gymnasium og HF, HHX og HTX.
FUture-klassen opleves som en ny måde at gå i skole på – ugen er ikke delt op i fag som et ”klassisk” skema. Året afsluttes med et censor bedømt projekt.
FUture giver adgang til gymnasier eller lignende fuldt på højde med folkeskolens alm. 10. klasse med FS10-prøve.



Den anden klasse - FUsion - er for elever med lyst til en mere praktisk og erhvervsrettet undervisning. Denne klasse bygger bro mellem skolen og erhvervslivet og er typisk for elever, der søger en praktisk uddannelse enten i mesterlære eller på en teknisk skole. En del erhvervspraktik og virksomhedsbesøg er en naturlig del af undervisningen her. Året igennem undervises der i personlige kompetencer gennem praktiske forløb. De boglige fag dansk, engelsk og matematik indgår som en naturlig del af de praktiske forløb. Der afsluttes med en individuel praktisk opgave, der tager udgangspunkt i elevens fremtidige erhvervsvalg.
FUsion giver adgang til erhvervsskoler mm. fuldt på højde med folkeskolens alm. 10. klasse med FS10-prøve.



FUture er kendetegnet ved:

FUture giver adgang til gymnasier eller lignende fuldt på højde med folkeskolens alm. 10. klasse med FS10-prøve.
- Prøvefrihed (eleverne har erhvervet de nødvendige karakterer til et senere uddannelsesforløb).
- For stærke og selvstændige elever.
- Kvalificerer til videre studier - gør studieegnet.
- Projektorienteret undervisnings- og arbejdsform.
- Tværfaglighed – alle boglige timer kan inddrages.
- Strukturere og fungere sammen – samarbejde.
- Kompetence i problemformulering, fordybelse, perspektivering og evaluering.
- Kompetence i at kunne formidle hensigtsmæssigt i forhold til stofområdet.
- Kompetence i demokratisk medborgerskab – evnen til at sætte sig ind i andre menneskers og kulturers tænkemåder. At turde tage stilling og gå ind i debatten om samfundets fremtid.
- Bevidsthed om moral, etik og politik.

Undervisningen på FUture er rettet mod boglige stærke elever, som har en tilfredsstillende 9. klasse afgangsprøve – disse elever vil typisk fortsætte i gymnasiet eller lignende.
 
FUture giver adgang til gymnasier eller lignende fuldt på højde med folkeskolens alm. 10. klasse med FS10-prøve.

Der afsluttes ikke med folkeskolens 10. klasseprøve. Skolen udsteder afgangsbevis og udtalelse, hvorpå fagets kompetencer og arbejdsområder beskrives. Der afsluttes med ”prøve” med eksterne censorer, og eleverne får en skriftlig evaluering af prøven.
FUture elever fremlægger projektopgave - TV-MidtVest filmer elevernes arrangement, blev vist i TV.

FUsion er kendetegnet ved:

- At bygge bro mellem skole og erhvervsliv – ruste eleverne til kommende studie- og erhvervsvalg.
- At fokusere på både praktiske og boglige evner – undervisningen målrettes elever, som søger en praktisk uddannelse.
- At eleven skal lære at tage ansvar for sig selv, sine projekter og ”kolleger”.
- Virksomhedsbesøg og studiebesøg på teknisk skole.
- Samfundsfag og undervisning i arbejdsmarkedsforhold.
- Praktisk årsopgave med udgangspunkt i skolens liniefag.
- Praktikforløb.
Undervisningen på FUsion henvender sig til elever, der ønsker en mere praktisk og erhvervsrettet undervisning - teknisk skole, mesterlære, SOSU mm. Skolen udsteder afgangsbevis og udtalelse, hvorpå fagets kompetencer og arbejdsområder beskrives. Eleverne får en skriftlig evaluering af den afsluttende årsopgave.

FUsion giver adgang til erhvervsskoler mm. fuldt på højde med folkeskolens alm. 10. klasse med FS10-prøve.

FUsionselev i gang med praktisk opgave. Martin vil være tømrer.
Det sker
22.2.12 - 24.2.12
Bevægelsesdage!
Ons-, tors- og fredag i uge 8 står på dans, spring, gymnastik...
Fjordvang Ungdomsskole  |  Velling Kirkeby 48  |  6950 Ringkøbing  |  97321688  |  kontor@fjordvangungdomsskole.dk